Nyretransplantation

Jeg blev nyretransplanteret den 17. november 2009. Jeg vågnede op af narkosen sidst på formiddagen efter nogle timer på operationsbordet, Lisbeth var hos mig og vi var sammen rigtig glade.

Dagen før ved middagstid ringede en overlæge fra rigshospitalet og spurgte om jeg ville have en nyre, for de havde én der passede til mig. Jeg skulle tage et fly der gik et par timer senere, fordi operationen højst sandsynligt skulle ske natten efter. Jeg skulle herefter have fat i Lisbeth på hendes arbejde for hun skulle med. Jeg skulle også have fat i patientrejsekontoret for at få en rekvisition til rejsen og flyselskabet og bestille billet. Derefter pakke en taske med hvad jeg skulle bruge de næste 2-3 uger.
Vi nåede det hele, også flyet. I København tog vi metroen til Nørreport og en bus til rigshospitalet, sådan som jeg plejede når jeg var til kontrol. Da vi ankom til Rigshospitalet fik vi ret hurtigt at vide, at lægen havde beskadiget den ene nyre da han tog den ud fra den afdøde. Derfor var der kun den anden til rådighed, og vi var 2 patienter der var indkaldt til operation. Jeg husker det som total nedtur for os begge. Vi ville få svar senere om hvem af os der skulle have nyren. I denne tid ventede vi bare, til sidst kunne vi ikke klare at sidde der længere, og fik derfor lov at gå en tur. Jeg lagde mit mobilnr hvis de skulle have fat i os før vi vendte tilbage.

Da vi efter nogen tid vendte tilbage, kom sygeplejersken imod os og fortalte at det var mig der skulle have nyren. Vi blev meget overvældede, men tænkte også på den der måtte rejse hjem uden en ny nyre. Vi hverken så eller fik noget at vide om den anden.

Jeg ville ikke blive opereret om natten, det var sjældent man gjorde det, kun hvis det var livsnødvendigt. Så vi havde faktisk ikke behøvet at skynde os så meget med rejsen. Men nu gik man stille og roligt i gang med forskellige undersøgelser og blodprøver. Da de skulle sætte venflon i håndryggen måtte de stikke rigtig mange gange før det lykkedes. Senere på natten måtte jeg akut have indsat kateter i halsvenen for at få hæmodialyse. Det var nødvendigt for at få kalium koncentrationen ned før operationen. De mange stik i hånden havde øget kalium i blodet. Det var lidt irriterende at ligger der i 4 timer til kl 4 om natten, jeg måtte dog gerne sove imens. Lisbeth havde fået et rum med en seng til rådighed, hvor hun kunne sove. Dette gjaldt kun første nat, siden blev hun indlogeret på patienthotellet. Jeg kom tilbage til stuen tidlig morgen for at få nogle få timers søvn, før jeg om morgenen blev kørt til operation.

Operationen tog ca 4 timer og gik god. Nyren producerede urin så snart den blev sat til, fik jeg at vide. Jeg mødte Lisbeth igen på opvågningsstuen, og en sygeplejerske som hele tiden var opmærksom på det ene eller det andet. Det var en tryg følelse.

Lidt senere blev jeg kørt tilbage til min stue, hvor jeg skulle ligge alene. Jeg ville være meget modtagelig over for infektion pga store doser af immundæmpende medicin. Lisbeth og personalet var hos mig, ellers ingen. Samme dag ville de have mig op på vægten, det var en drøj øvelse fordi jeg var øm over alt. Jeg havde støttestrømper på som gik helt op på lårene, dem fik jeg på før operationen for at forhindre blodpropper i benene. Det strammede og kløede, men det var bare ærgerligt. De kom ikke af den første uge. De kommende dage skulle jeg selv stå ud af senge og gå omkring. Jeg havde fået en overstørrelse rollator som de kaldte for en prædikestol. Om natten når jeg ikke kunne sove pga uro i kroppen. Det skyldtes medicinen som jeg skulle vænne mig til. Så gik jeg frem og tilbage på gangen, der var ca. 25 meter lang, jeg talte mange kilometer disse nætter.

Efter nogle dage måtte jeg gerne få besøg af enkelte personer. Det var dejligt. Min tidligere arbejdsgiver, Bilhusets direktør, Erling Munk, var på hospitalet og besøgte en ven, og ind forbi 2 gang, det glædede mig meget. Flere familie og venner fra København og Sjælland var der flere gange. Der var én aften hvor mine tal var noget dårlige og viste tegn på udstødelse af den nye nyre, den aften havde jeg 4 på besøg, det var rigtig godt så jeg kunne tænkte andre ting. Faren drev heldigvis over efter nogle timer.

Lidt længere henne i forløbet fik jeg lov at tage en tur ned i stueetagen og evt. udenfor, men ikke alene. Bodil Bräuner var heldigvis på besøg, og ville gerne gå en tur med mig. Hun blev instrueret med hvad hun skulle holde øje med og hvor hun skulle ringe hen hvis der skete noget, og derefter fik jeg fri lidt.
Efter 14 dage fik jeg lov at rejse hjem. Min kuffert var fyldt med medicin, og jeg skulle møde til kontrol på Rigshospitalet hver anden dag den første uge, senere blev det hver 3. dag, så én gang i ugen et godt stykke tid, så hver 14. dag, så hver måned. Efter en rum tid blev det hver 3. måned og sådan er det stadig. Nu dog sådan at jeg er til kontrol i Rønne og København hver anden gang. De første 3 måneder var jeg i en slags karantæne hvor jeg ikke måtte være sammen med mange mennesker samtidig. På rejsen til København skulle jeg gå sidst ind i flyet og først ud, og jeg sad tættest på udgangen. I København skulle jeg køre med Falck osv. Jeg skulle ellers holde mig hjemme, men måtte gerne have besøg af få mennesker ad gangen. Disse restriktioner er jeg ikke underlagt mere. Mens jeg var indlagt modtag jeg undervisning i hvordan jeg skal tilrettelægge mit liv for at undgå smitte bedst muligt, og det er lykkedes i stor udstrækning. Hvis jeg f.eks. får feber på 38 eller mere skal jeg tage kontakt til nyrevagten på Rigshospitalet. Det er sket to gange pga. feber. Så kontakter Rigshospitalet lægevagten og sætter dem ind i situationen så de er klar når jeg kommer derud. Når jeg skal til tandlæge skal jeg tage pencilen forud for at undgå infektion. Nogle af de store farer ligger hvis nogen nyser eller hoster i samme lokale jeg befinder mig i. Ligeledes skal jeg være meget opmærksom på hygiejne på toiletter hvor der kommer mange mennesker. Jeg forsøger altid at have håndsprit inden for rimelig rækkevidde.

Jeg har nu haft min nye nyre i 6 år, og håber jeg kan beholde den mange år fremover.

November 2017

Jeg har nu haft nyren i 8 år. Alt har forløbet uden komplikationer. Jeg har på intet tidspunkt været syg eller været indlagt på hospitalet. Jeg er medlem af en lukket Facebook gruppe for nyretranplanterede, og kan her se at rigtig mange har problemer med infektions sygdomme, og er indlagt flere gange om året.

Min medicin består af:

  • Certican 4 mg daglig (immundæmpende medicin)
  • Myfortic 720 mg daglig  (immundæmpende medicin)
  • Prednisolon 2,5 mg daglig (bruges sammen med immundæmpende medicin)

Jeg tager desuden noget medicin for bivirkningerne ved den immundæmpende medicin, bl.a. mod for højt blodtryk og kolesterol, desuden medicin mod mavesyre i spiserør.

Det har længe været mit mål at erstatte bivirknings medicin med fødevarer med samme egenskaber. Det er lykkedes i ret godt indtil videre. Jeg drikker juice fra Aronia bær mod højt kolesterol, og har kunnet halvere medicin. Aronia er også med til at sænke blodtrykket. Til varm mad spiser vi hver dag rodfrugter som vi damper i en wok, en hel hvidløg (ca 10 fed), svitses let i olie, herefter et løg, gulerod, pastinak, selleri, jordskokker og hvad vi ellers har, ovenpå kan der fint ligge at par buketter blomkål og brokkolli.
Rødbeder er også fint, og sænker i øvrigt også blodtrykket. Som kød spiser vi som regel lidt kyllingstykker eller andet let kød. Til denne ret drikker vi et glas Aronia saft, som jeg blander med Ingefær saft. Ingefær drikker vi primært for at tage ledsmerter, men den har andre rigtig gode virkninger.

Ovenstående menu er jeg overbevist om har æren for at jeg ikke har været syg i disse 8 år jeg har været transplanteret. Min hustru er fuldstændig rask bortset fra lidt ledsmerter, som hun så ikke har pga. Ingemærdrikken, men vi har det begge sådan, at hvis vi springer menuen over flere dage, kan vi mærke et, og især hvis vi får fed mad til en fest eller lignende.

Min nye nyre sidder nederst til venstre i maven, og deler pladsen med mine tarme. Det kræver at jeg holder tarmene bløde, ellers får jeg ubehag eller direkte smerter. Hvis jeg holder mig til den daglige menu er det uden problemer, men er der afvigelser skal jeg være opmærksom på at få fiber på anden vis, det kan være tørrede abrikoser, knækbrød eller lignende og selvfølgelig masser af vand og motion.

Aronia saften køber jeg hos Apo-rot i Tyskland, det koster ca pr liter det jeg skal give for 3/4 liter i Danmark. Fragten er fri ved køb af 3 enheder.

Min opskrift på Ingefær saft.

omslag_ny_nyre

Gunnar